Nadja

Social- og sundhedshjælperelev

Jeg hedder Nadja Nielsen, og jeg er 20 år. Jeg er i gang med at uddanne mig til social- og sundhedshjælper og er pt. i praktik hos hjemmeplejegruppen Bramdrupdam i Kolding.

 

Tidligere uddannelse:

Før jeg blev elev, var jeg på et kontor. I 8. klasse var jeg i skolepraktik som hjemmehjælper, og det syntes jeg var spændende, så det ville jeg gerne i gang med. Jeg synes det er spændende at hjælpe andre mennesker, og dagene er aldrig ens – man oplever noget nyt hver dag.

 

Det laver jeg som elev:

Jeg kører ud til borgerne på min scooter. Der står jeg for almindelige plejeopgaver og praktisk hjælp. Jeg laver mad, hjælper med hygiejne og gør rent hos dem.

 

Derfor valgte jeg uddannelsen:

Jeg syntes, det lød spændende, og så kan jeg læse videre til social- og sundhedsassistent.

 

Skoleophold:

Jeg synes, det er nogle gode skoleophold, vi har. De er meget lærerige, og vi får en masse viden, som vi kan bruge i vores praktik bagefter. Vores klasse har et rigtigt godt sammenhold, og vi ses også, imens vi er i praktik.

 

Uddannelsen:

Det er en god uddannelse, og den tager ikke ret lang tid – kun 14 måneder. Man kan hurtigt bygge videre på den ved at tage social- og sundhedsassistent-uddannelsen. Derefter kan man læse videre til fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske og jordemoder. Der er mange muligheder, og man får en masse praktisk erfaring.

 

Fremtid:

Jeg regner med at læse videre til social- og sundhedsassistent, og derefter kunne det være spændende at læse til sygeplejerske.

 

Nadja med scooter