Vores nye hold kontorelever 2017

Virksomhedsbesøg Gudsø

Kolding Kommunes kontorelever slukker brande

Social- og sundhedsassistent

Drømmer du om at arbejde i en daginstitution eller en døgninstitution?

 

pernille

Pernille Weber Vind

Kontorelev ved Kolding Kommune

22 år og startet som kontorelev 1. september 2015

Uddannelses baggrund
Inden jeg startede ved Kolding Kommune, har jeg taget en HG på IBC i Kolding.

Hvor skal du være under din elevtid?
Jeg skal udelukkende være i By- og Udviklingsforvaltningen i min elevtid, hvor jeg skal rundt i følgende afdelinger:
- Service og Udvikling
- Vej og Park administration
- Kultur
- Økonomi

Hvorfor valgte du Kolding Kommune
Jeg har været på et mindre praktikforløb i forbindelse med et talentprogram på HG, og jeg var derfor rundt og snuse lidt til både arbejdsgang og arbejdsopgaver. Jeg var derefter ikke i tvivl om, at hvis jeg blev elev ved Kolding Kommune, ville jeg få det bedst mulige fundament for min fremtidige karriere. På samme tid havde jeg på fornemmelsen, at Kolding Kommune var et sted, hvor der var plads til at have ambitioner.
Jeg søgte faktisk meget bredt inden for kontor og jeg var så heldig, at blive tilbudt 4 forskellige elevpladser, hvoraf jeg valgte elevstillingen ved Kolding Kommune, og det har jeg bestemt ikke fortrudt.

Arbejdsopgaver
Ind til videre har jeg siddet i Service og Udvikling, og her har jeg bl.a. haft følgende opgaver:
- Betalt regninger
- Postlister, som ligges ud på Kolding.dk
- Postsortering
- Indkøb af kontorartikler
- Ledningsoplysninger (oplysning til entreprenører)
- StudentKolding (administration af udlejningen af ungdomsboliger i Kolding)
- Vagttelefon
- Praktisk rolle ved arrangementer
- Projektarbejde
- Innovation-/udviklingsprojekter
- Rotteanmeldelser
- Mødeplanlægning og referatskrivning
- Førerkort til taxi
- Dagsorden
- Valgsekretærmedhjælper
- Grafiske opgaver
- Ad-Hoc

Elevsammenholdet (Elev klubben)
Der er et super fedt sammenhold i elevklubben, hvor vi drøfter det faglige i forbindelse med vores skoleophold. Derudover arrangerer vi nogle hyggelige sociale sammenkomster engang imellem.

Skoleopholdene
Jeg har endnu kun været på det første skoleophold. Op til skoleopholdet fik jeg fortalt at det ville blive hårdt – og det blev det. Det fungerede på den måde, at man har et nyt fag for hver dag, så faget bliver afsluttet samme dag. Det vil sige, at man er rigtig meget på hver dag. Vi havde undervisning sammen med andre elever fra bl.a. Retten i Kolding og andre kommuner, hvilket gjorde at man derfor også fik indsigt i, hvordan arbejdsgangen og arbejdsopgaverne er hos dem. Derudover havde vi nogle meget kompetente og engagerede undervisere, som gjorde undervisningen super god og lærerig.

Hvorfor skal man vælge Kolding Kommune som uddannelsessted
Man får erfaring inden for et meget bredt område, da man som sagt kommer rundt i forskellige afdelinger. På den måde bliver man også hele tiden stillet overfor nye udfordringer. Jeg er blevet stillet overfor mange super spændende projekter og opgaver, som jeg slet ikke havde regnet med, at jeg skulle stilles over for. Kolding Kommune lægger altså mange kræfter i at klæde en på til ens fremtidige karriere.

Fremtiden
Jeg håber virkelig at kunne finde en stilling ved Kolding Kommune, når jeg er færdig med elevtiden og så har jeg en ide om, at jeg vil tage kommunomuddannelsen.

Talent vejen
Jeg har valgt at deltage i talentprogrammet, hvor det kort og godt går det ud på at arbejde med sig selv individuelt med noget selvudvikling, og det kan være både fagtigt og personligt.

Studietur
Vi har været i København, hvor vi var inde og se Domstolsstyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen og Folketinget. Det var en super god tur, hvor man fik mere kenskab til og indsigt i funktionerne ved de forskellige. På samme tid kom man også tættere på de andre elever.

Fritiden
Jeg er bosat sammen med min kæreste og vores søn på 4 år, så min fritid går mest på familielivet. Ellers går min fritid til løbeturer og så kan jeg rigtig godt lide at lave grafiske ting, som at designe egne plakater og tegne, og ellers læse bøger når tiden er til det.