Start karrieren hos Kolding Kommune - her er højt til loftet og plads til udvikling!

Kolding Kommune ansætter hvert år cirka 250 engagerede og talentfulde elever til en aktiv og udfordrende arbejdsplads.

Står du for at skulle vælge uddannelse, er en elevplads hos Kolding Kommune måske en mulighed for dig.  Her på siden kan du læse mere om de forskellige uddannelser, og hvordan vi gør din uddannelse helt speciel.

 

Fakta om Kolding Kommune som uddannelsesby:

Kolding Kommune ansætter årligt 250 elever. De fleste er ansat længere tid, hvorfor kommunen til stadighed har over 300 elever ansat. Mængden af elever er øget væsentligt de seneste år blandt andet som følge af trepartsaftalen.

 

De årlige elevansættelser følger centrale aftaler indgået mellem KL og Regeringen. Oven i antallet af elever kommer, at Kolding Kommune har ca. 350 - 370 studerende i praktik i perioder på optil ½ år.

Kolding Kommune er således ikke kun en uddannelsesby, men også et betydeligt uddannelsessted!

9 EUD-uddannelser Kolding Kommune tilbyder:

  • Kontoruddannelsen med specialet offentlig administration
  • Eventkoordinator-uddannelsen
  • Teknisk Design-uddannelsen
  • Tandklinikassistent-uddannelsen
  • Social- og sundhedshjælper-uddannelsen
  • Social- og sundhedsassistent-uddannelsen
  • Pædagogisk Assistent-uddannelsen
  • Serviceassistent-uddannelsen
  • Ernæringsassistent-uddannelsen